Proportioner



Hvem kan komme på holdene?
Det kan alle medlemmer af "Torsdagsherrer" i SGK og "Tirsdagsklubben" i NVG. Der er ingen handicapbegrænsning. Dog tillades højst 36 tildelte slag ved udregning af ranglistepoint. Matchen afvikles med fuldt HCP.
De 3 medlemmer fra hver klub, som udgør matchens ledelse kan ikke selv deltage som spillere!
Hvordan sættes holdene?
Et hold består af 12 spillere. Af disse er de 10 øverst placerede på ranglistererne selvskrevne. Er der point lighed på 10. pladsen afgøres de endelige placeringer i forhold til spillernes HCP. Ved evt. afbud eller anden fravær går pladsen videre til den næste på listen. Holdkaptajnerne har hver 2 wild-carts til de sidste pladser.
Hvordan udregnes ranglisterne?
Den ugentlige runde i "klubben" danner grundlag for beregningen.   
Som det er normalt her, er det de 2 bedste resultater hver måned som er tællende. Det opnåede stableford resultat omregnes til ranglistepoint på den måde at 20 point udløser 2 ranglistepoint 21 giver 4, 22 6, osv. Resultater vil hurtigst muligt blive tastet ind på denne hjemmeside og dermed gjort tilgængelige.
Hvordan afvikles Thydercup?
Den afvikles over 16 matcher, 4 makker- og 12 singelmatcher. Det hele afvikles på een dag, som starter med 2 foursomes  (2 makkere een bold) efterfulgt af  2 fourballs (også kaldet best ball) Hvis et hold vinder opnås 2 point og hvis den er lige deles med 1 point til hver. Herefter spiller de 12 singler, hvor der spilles om et point pr. match. Der er altså 8 makkerpoint og 12 singelpoint på spil Det hold som først når 10½ point har vundet pokalen. Ved pointlighed forbliver pokalen hos det hold der har den.
Hvor afvikles Thydercup?
På skift mellem de to baner. Lige årstal i Nordvestjysk og ulige i Sydthy.

Evaluering efter 2. sæson
Den nye komite (ny kaptajn NVG) har med baggrund,i nu 2 sæsoner, gennemgået alle proportionerne , for at diskutere om noget skulle ændres. Specielt 2 ting blev grundig drøftet.
1 Point beregning Det føles mest rigtigt at doublerne spiller om 2 point og singlerne om 1. Skræksenariet er, at det ene hold vinder alle og derved bringer sig foran 8-0. Derved tages spændingen noget af de 12 singler. Så galt er det ikke gået endnu (4-4 og 5-3)Vi besluttede derfor at køre videre som det er.
2 HCP forskel Det vil selvfølgelig være muligt at ændre proportionerne så single spillerne gik ud i hcp-orden. Med det ville begrænse hele "pokerspillet" omkring holdkaptajnernes sammensætning af holdene. Da alt var vejet for og imod var der fuld enighed om, også på dette punkt, at køre videre som hidtil.

© 2009-2012 Thyder Cup Design: hfn